I august måned sagde jeg tak for samarbejdet til en 34-årig kvinde, jeg har været mentor for i næsten 2 år. Ved vores afsluttende samtale havde hun et fint brev med, som jeg har fået lov til at dele. Hun spurgte også, om jeg vil lave en skriftlig udtalelse om min oplevelse af hende og vores samarbejde. Og det vil jeg gerne. Jeg er rørt over at læse kvindens brev til mig. Og er meget meget taknemmelig over at hun har mærket mine værdier i vores samarbejde. Håb & Nysgerrighed

Jeg havde muligheden, at have Mia som mentor mellem november 2017 og august 2019. Denne periode var en af de mest travle, svære og begivenhedsrige perioder i mit liv med udredninger, mange udfordringer og et behov for at se mit liv på en helt anden måde. Mia var den mest stabile og samtidigt den mest fleksible mentor jeg kunne have ønsket mig.

Jeg har svært ved at lære nye mennesker at kende, men Mia gav mig en følelse af ro fra første møde. Selv når jeg havde det allerværst, så kunne jeg altid tænke mig at tale med Mia, fordi jeg kunne være mig selv.

Det som er specielt ved Mia er at hun er så fleksibel med hendes fremgangsmåde, hun tilpasser sig personen og situationen, og fordi alle mennesker er så forskellige og går igennem så forskellige ting i livet, så er det en utrolig god kvalitet at have når man er mentor. Pga mine skiftende behov, skiftede Mias mentorrolle flere gange, men jeg oplevede altid, at vores samtale gav mening for mig, uanset om vi talte om praktikplads, angsthåndtering, planer for fremtiden eller når hun var med til mine møder med kommune, hospital etc.

Desuden så er Mia altid ude og lære nye ting, som hun kan bruge i sit arbejde, og det giver mig en følelse af nysgerrighed og håb. Hvis Mia er nysgerrig, så bliver jeg også nysgerrig. Hvis Mia har håb, så føler jeg også håb.

Mia gav mig støtte, nye ideer, ro og håb. Jeg lærte mange ting, og jeg fik en følelse jeg vil have med mig for altid: At jeg er god nok, og mine udfordringer godt kan løses, selv når det er svært.

Monica, 35 år

Leave a Reply