Har du nogensinde købt en bog alene på grund af titlen, eller fordi du føler sådan en stor tillid og respekt for forfatteren i sig selv ? Det gjorde jeg med “Sjælens Længsel – om at finde sig selv uden at føle sig forkert”

Jeg er virkelig begejstret for forfatteren, Chefpsykolog Lars Sørensen, der har skrevet en række bøger, blandt andet om skam og psykisk sygdom. Jeg har heldigvis også været så heldig at blive undervist af Lars Sørensen om skam og traumer.

Igennem mange år har jeg arbejdet med medmennesker, der ikke føler de er noget værd. Eller nok værd. De omsætter de præstationer de udretter eller den ros de får fra omgivelserne til selvværd – eller mangel på samme til mindreværd. Mange af de unge jeg taler med kan ikke komme i tanke om noget de er stolte over og når jeg går på opdagelse i hvad deres forældre er stolte over og ubetinget elsker ved dem, bliver de ofte larmende tavse.

Ulrik Nerløe & Anne Skare Nielsen poppede hos mig på LinkedIn imorges, hvor de i ca. 5 min og reflekterede lidt over hvor vi er på vej hen som mennesker. Det var både dystert og håbefuldt for mig at lytte til.

Det fik mig til at tænke på bogen “Sjælens Længsel”.

I bogen skriver han bl.a.:

“For de fleste – måske for alle – er det sådan, at man først forstår mødet med sig selv, når man har tilstrækkelige erfaringer med at blive mødt af de vigtige personer i ens liv. Erfaringer med at føle sig set kan således blive afgørende for, at man kan se sig selv i øjnene – og møde sjælens længsel.”

(…)

“Dybest set handler sjælens sult om at finde sig selv og føle sig hjemme i sig selv, hvor man end er. Og hvis man ikke føler sig hjemme i sig selv, forstærkes personens ubehag ved sin tilværelse og lede ved sig selv. At finde hjem i sig selv er lige så enkelt, som det er svært. Heldigvis kender de fleste til det lille overbevisende glimt af lykke, når man har fundet hjem”.

Når forældre spørger mig, hvad jeg tror der er årsagen til at så mange børn & unge har lavt selvværd, stress eller angst, er mit modspørgsmål ret enkelt: Hvis vi forudsætter at børn generelt har brug for nærvær, forudsigelighed & tryghed, kan vi måske bedre forstå hvorfor ?

Vi bliver skilt som aldrig før – og har travlt med at tale om “den gode skilsmisse”. Men har vi mentaliseringsevne nok til at forstå hvordan skilsmisse opleves og føles af barnet? Eller når vi skælder vores børn ud, fordi vi har haft en dårlig dag på arbejdet? Eller når den belastede pædagog eller skolelærer, har så lidt overskud, så man som elev føler sig til besvær?

Lars Sørensen skriver så fint: “Først når man føler sig set og begynder at føle sig forstået, kan man begynde at forstå sig selv”. Så kære medforældre. Lad os kigge på vores egen indre GPS og se om vi er faret vild. Om vi skal til at leve et liv hvor vi skynder os langsomt, og prioriterer kontakten med vores børn. De er trods alt det allervigtigste for os. Og så kan vi ovenikøbet lære så meget af dem, hvis vi tør at lytte og se.

Kærlig hilsen

Mia

 

Leave a Reply