På en måde virker det lidt paradoksalt, at jeg en dag som idag, har et firma der hedder Mentalstyrke ApS. Jeg føler mig faktisk ikke specielt stærk, men finder nogenlunde fred, når jeg spejler mig i andre. Andre der tør dele det beskidte vasketøj, og erkende, at det her altså er en mental-prøvelse af de større. Det er det også for mig.

De dage hvor jeg er struktureret med min tid, får spist sundt, gået mine 10.000 skridt og får talt med min søn, en god veninde eller mine forældre, så går det faktisk godt. Men der er også dage, hvor jeg føler, at jeg sidder i en “åndelig spændetrøje”, hvor luften står helt stille og den stinker på samme tid. En mellem-menneskelig fest, der er sluttet, men hvor jeg nægter at gå hjem. Det er idag.

Alle siger at vi fra naturens side er et flokdyr, og at vi intet er uden fællesskabet. Men hvordan kan vi bevare flokmentaliteten, når vi er gået fra maskeforbud til maskepåbud. Når vi er gået fra at have politikere, der ville lovgive om pligten til at give håndtryk, til nu at skulle mødes digital. Og for alt i verden med 2 meters afstand i supermarkedet, som iøvrigt er blevet vores eneste forsamlingshus.

Tidligere har vi været bekymret for de unge, der er afhængige af skærm, og sidder der 24/7 medmindre de har nogle forældre, der som en slags eventmanager, kan hive dem væk fra skærmen, til noget de kan finde mere attraktivt. Min søn sagde igår, at jeg ikke behøver at være bekymret for hans trivsel. “Du skal tænke på at en computer jo ikke bare er en computer for mig – det er jo en hel verden, jeg har i min computer”.

Så hvad vil jeg sige. Måske bare, at jeg en dag som idag, føler mig som panteren i Zoo, der går i ottetaller dagen lang. Heldigvis har jeg både neocortex og min frihed til at gøre noget godt for mig selv, og bringe mig selv i bedre humør.

Ligesom vi fra naturens side er født som flokdyr, så er vi også født med et negativitetsbias. Det betyder at vi -også uden coronaspændetrøjen- hver dag skal gøre noget aktivt for at have det godt, for ikke helt automatisk at få det skidt.

SÅ, jeg må igang. Men jeg kan love Jer for, at jeg skal bruge meget fokus og energi i disse tider. Er der forresten nogen der har set min vedholdenhed og selvkontrol? Nååå nej, den har jeg selv ansvaret for at træne. Det gør jeg så.

Pas på Jer selv.

Kærligt virtuelt kram fra

Mia

 

 

 

 

Leave a Reply