Særligt yngre børn kan have svært ved at sætte ord på deres angst. Det er meget almindeligt, at de blot siger: ”Jeg har det dårligt”, eller ”jeg er bare bange”. Fordi børn ikke kan udtrykke sig på samme måde som voksne, og qua deres udviklingsniveau ikke har samme mulighed for at reflektere og formulere sig som voksne, bliver angstlidelser hos børn og unge ofte overset og behandles derfor ikke.

Børn, især de yngre børn, klager over fysiske gener som ondt i maven, kvalme eller ondt i hovedet. Førskolebørn kan reagere ved at involvere og kræve forældrenes opmærksomhed. Det kan være, at de bliver vrede på forældrene eller vil være sammen med dem hele tiden, også om natten. Ældre børn begynder måske at trække sig fra fællesskabet og isolere sig. Det er derfor vigtigt for de fagprofessionelle hele tiden at blive bedre til at få øje på børn og unges angstlidelser og få dem behandlet så effektivt som muligt.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT/kognitiv adfærdsterapi) er umiddelbart den mest veldokumenterede behandlingsmetode. Derfor anbefales denne behandlingsmetode også af sundhedsstyrelsen i de nationalkliniske retningslinjer i Danmark til behandling af social fobi, separationsangst og generaliseret angst.

Du kan læse hele Charlotte Bjerregaard (cand.psyk.aut) og Ulla Dyrløv’s (cand.psyk.aut) forsknings- og formidlingsopgave i klinisk børnepsykologi: Metakognitiv behandling af børn og unge med angstlidelser her:

https://familiepsykologiskpraksis1.files.wordpress.com/2020/09/specialistopgave_ulla_og_charlotte.pdf

 

 

Leave a Reply