Jeg har længe overvejet om jeg både kan være fagperson og behandler for mennesker med lavt selvværd, stress, angst og emotionel ustabilitet og samtidigt gå ud i verden med min stemme som mor til Anton, der i mange år kæmpede med angst. Tvivlen har jeg ikke længere. Tværtimod. Idag ser jeg det nærmere som mit ansvar, at bruge min stemme og stå frem og fortælle om de ting jeg ikke formåede eller gerne ville have vist og som jeg ved idag. I 2016 valgte jeg nemlig at fordybe mig mere i angsthåndtering, og uddannede mig yderligere indenfor kognitiv adfærdsterapi.

Som led i den podcast som Foreningen af børn med angst netop har udgivet, fortæller min søn Anton om, hvad der var svært for ham, hvad han ønskede at få af hjælp fra os forældre samt hvad der hjalp ham rigtig meget. Her nævner han “ishockey” som en ubetinget vigtig faktor, i hans proces hvor han håndterede sin angst mere og mere og hvor han fik nogle fantastiske venner og en sport der havde hans fulde opmærksomhed.

I bogen “Sjælens Længsel” skriver Lars Sørensen så fint: “Først når man føler sig set og begynder at føle sig forstået, kan man begynde at forstå sig selv”.

Da Anton var lille, var jeg ofte både meget stresset og havde min opmærksomhed alverdens andre steder end på ham. Jeg var på en måde faret vild, og var ikke bevidst om betydningen af min indre ro og min evne til at skabe forudsigelighed. Jeg var faktisk meget impulsiv, som vel nok er noget af det ingen børn har brug.

Idag har jeg en appel til både “medforældre” og politikere. Lad os bruge vores ressourcer på at udvikle et børnevenligt familieliv. Vi skal så at sige hver især kigge på vores egen indre GPS og se om vi lever “børnevenligt” eller om vi er faret vild. Om vi skal til at skynde os mere langsomt og prioritere kontakten og nærværet med vores børn. De er trods alt det allervigtigste for os. Og så kan vi ovenikøbet lære så meget af dem, hvis vi tør at lytte og se.

Så tilbage til mit spørgsmål. Og svar: Hvis jeg kan dele ud af mit “beskidte vasketøj” og min viden indenfor kognitiv adfærdsterapi, så flere forældre oplever, at de bedre kan hjælpe deres børn til at blive set, hørt og forstået, så gør jeg hellere end gerne det.

Foreningen “Børn med angst” har produceret denne podcast, hvor Anton og 2 andre unge fortæller om deres kamp med angst. Lyt med på dette link, hvis du har lyst:

https://boernmedangst.dk/podcast/

Kærlig hilsen

Mia

 

Leave a Reply