Sofie Hviid har nu udgivet bogen om traumebehandling og resocialisering – vejen ud går indad. Den har jeg i flere år glædet mig til at læse. Da jeg idag skulle cykle hjem fra et spændende foredrag om bogen og dens tilbliven, var det begyndt at regne. Jeg pakkede bogen ind i husholdningsfilm, for at den ikke skulle gå i stykker.
Det fik mig til at tænke over, det vi mennesker ofte gør, når vi møder noget kritisk eller svært i vores liv. Vi prøver at pakke det ind, isolere det, fjerne det, så vi kan fortsætte livet med alle de gøremål vi har. Det der bare sker, når vi “filmer for mange belastninger ind”, er at filmen en dag knækker.
Det mærkede jeg for nogle år siden, da jeg i lang tid, ikke havde formået at mærke egne grænser og begrænsninger. Jeg havde så travlt med, hvordan jeg kunne være en god iværksætter, mor, veninde, datter osv, at jeg pludselig slet ikke kunne mærke hvad der havde betydning for mig.
Nogle år forinden tog jeg Breathe Smart-kurset hos Jakob Lund. Kurset gav mig meget indsigt, forståelse og accept af mine mønstre. Både de gode – men allermest de mindre gode. Da filmen knækkede og jeg ikke kunne pakke flere belastninger ind, blev jeg nødt til at være meget selektiv omkring hvilke mennesker jeg kunne have kontakt med, hvor meget jeg kunne arbejde samt hvilke metoder jeg kunne bruge for at genvinde styrken.
Idag har været en skøn dag. Jeg har mødt mange af de fagfolk og venner, som kendte mig før filmen knækkede, og det var en stor lettelse, at kunne svare oprigtigt på spørgsmålet; “Hvordan går det”, med “Det går rigtig godt”.
Iaften vil jeg læse første kapitel med overskriften “Overlevelsesmekanismer, der bliver livsfarlige”
Jeg håber meget at Sofie Hviids bog kan være med til at endnu flere mennesker, får viden om alle de positive virkninger der er ved meditation og åndedrætsøvelser. Både for de mennesker vi arbejder med, og for os selv.
Jeg føler mig meget heldig at kende dig Jakob, og er taknemmelig over at du og Sofie Hviid, har kæmpet Jer igennem den proces det er at skrive en bog. TAK