Skip to main content

Hvordan hjælper man bedst mennesker til at foretage ønskede ændringer i deres liv?

En mulighed er at hjælpe dem til at overvinde den ambivalens, der ofte er forbundet med forandring; på den ene side vil man gerne, på den anden side ikke. Motivationssamtalens formål er at overvinde denne ambivalens. Ambivalens er et naturligt sted at “besøge” i enhver forandringsproces, men det er et rigtig dårligt sted at slå lejr.

 

Når vi møder deltagere, der føler sig fastlåste og samtidig ønsker en forandring, kan det kræve meget tålmodighed. Vi skal både fungere som sparringspartnere og sommetider, skal vi også påtage os den rolle at være et “vikarierende håb” for deltageren og der har mistet troen og modet.

 

Den motiverende samtale er en rådgivningsteknik snarere end en bestemt terapi eller behandling. Den grundlæggende tanke er at fremkalde deltagerens egentlige indre motivation for ændring. Istedet for at benytte overtalelse, konfrontation eller tvang bygger motivationssamtalen på at identificere og mobilisere deltagerens indre værdier og mål i fremkaldelsen af motivation.

 

Teoretikerne bag “Den motiverende samtale” er William R. Miller og Stephen Rollnick. De har skrevet mange artikler og flere bøger og metoden.

 

Hvis I ønsker at høre mere om de principper, som ligger bag teorien “Den motiverende samtale” og ønsker input til hvordan I kan omsætte teorien og metoden til praksis i Jeres organisation, kommer vi meget gerne ud og holder oplæg for Jer.

/Mia

Leave a Reply