For at forstå hvordan vi hjælper børn der mistrives, mener jeg at vi skal gøre os umage med at forstå neurologien og den treenige hjerne.
Det er nemlig sådan at de dybtliggende strukturer i vores hjerne er det fysiologiske grundlag for overhovedet at sanse noget som helst, og de er samtidig følelseslivet rod.
Allerede i starten af 1900-tallet gjorde neurologen John Hughlings opmærksom på, at menneskets hjerne består af hierarkisk funktionelle niveauer, hvor funktionerne øverst i hierarkiet (den tænkende hjerne) er viljebestemte og i stand til at hæmme “ikke-viljebestemte” lavere funktioner som er den sanselige og følende hjerne.
For børn med følelsesmæssige vanskeligheder som f.eks angst og vrede, kan vanskelighederne ikke ændres alene på baggrund af arbejdet med tankeprocesser. Vi skal så at sige arbejde “nedefra og op” med udgangspunkt i den sansende hjerne.
I forlængelse af John Hughlings tankesæt udviklede lægen Paul MacLean fra 1949-1990 teorien om den treenige hjerne.
I Danmark har vi psykologen Susan Hart, som har omsat al den vigtige viden og teori, til hvordan vi fagpersoner kan arbejde neuroaffektivt med børn og unge der mistrives. Dette handler overordnet set om, at vi formår at arbejde indenfor barnets nærmeste udviklingszone og udfra de 3 niveauer; Det autonome nervesystem (sansende), det limbiske system (følende) og det præfrontale cortex (det tænkende).
Noget af det Susan Hart er optaget af, er hvordan vi kan gå fra det samtalebaserede til det mere oplevelsesorienterede med vores børn og unge. Børn er sanse -og følevæsener, og profiterer ikke af, at vi alene appellerer til det præfrontale cortex, hvor fornuften sidder.
Jeg studerer i år neuroaffektiv udviklingspsykologi hos Susan Hart, og hvis du er blevet nysgerrig på området er du altid velkommen til at kontakte mig.
Kh Mia
Seneste kommentarer