Hvad er du ked af siden du er så vred?

Sommetider bliver vreden problematisk

Alle børn og unge er forskellige og udtrykker derfor også deres følelser forskelligt. Og vi kommer naturligvis ikke udenom, at forældrenes kontakt med egne følelser og evne til at regulere sig selv i pressede situationer, har stor indflydelse på hvordan barnet kommer til at håndtere følelser.

Nogle børn bliver hurtigere mere vrede, bange, stressede eller afmægtige end andre børn, og vi skal som voksne være i stand til at se bagom adfærden, og forstå hvilken grundfølelse der er i spil. Barnet er ikke i stand til at skelne de forskellige følelser fra hinanden, medmindre vi lærer dem det. Vi skal passe på med ikke at gøre nogle følelser mere rigtige end andre.

I vores samfund kan vi have tendens til at få ondt af de børn der reagerer med at blive kede af det eller bange, hvorimod de børn der er vrede gør os frustrerede og irriterede og gør at vi reagerer med konsekvens og sanktion fremfor nysgerrighed og omsorg.

Frygten for at blive ekskluderet

Ofte er de børn og unge, der reagerer med vrede, meget udsatte i deres relationer til andre – både børn og voksne. Ofte er deres kontakt til voksne kendetegnet af irettesættelser og skæld ud: ”Lad være at slå.” ”Man må ikke bide andre børn.”

Vi vil gerne lære dem, at man ikke må være tarvelig over for andre. At man skal tage ansvar for sine handlinger. Og vise empati. En hyppig erfaring er dog, at hverken irettesættelser eller skæld ud skaber de forandrer vi ønsker at se. Tværtimod.

Det betyder, at netop børn og unge, som udtrykker sig med vrede, voldsomhed og aggression er dem, som igennem deres opvækst møder allermindst empati, medfølelse og forståelse. Selv om de måske er dem, der har allermest brug for det. De bliver ofte mødt, spejlet og forstået forskelligt fra børn, som udtrykker deres følelser på andre måder.

De vrede børn, der spejler sig i voksnes fordømmelser, irettesættelser og vurderinger – lærer noget andet end børn, der møder omsorg, trøst og forståelse. Det giver sig selv. På den måde er vi selv med til at styrke de udfordringer, vi gerne så forsvinde.

Skam og forkerthed

Børn og unge, som udtrykker sig vredt, vildt og voldsomt er ofte også børn og unge, der skammer sig. Det er skamfuldt at være et menneske, der aldrig rigtig lykkes med at passe ind og høre til. Skamfuldt at være en, de voksne ikke forstår og synes om. En, de andre børn ikke vil lege med.

Nogle forskere kalder skammen for socialiseringens følelse. Det vil sige den følelse, der hjælper os med at mærke, når vi bliver for lidt eller for meget i forhold til de sociale fællesskaber, vi er del af. Den, der gør, at vi kan tilpasse os. Og vi har brug for at kunne tilpasse os, fordi vi som mennesker er sociale væsner. Det er helt grundlæggende for os.

Børn og unge, der reagerer udadrettet, lykkes sjældent med denne tilpasning. Når vi ikke lykkes, vokser skammen. Skammen følges med en følelse af at være forkert. Være familiens sorte får. Være den, som alle ønsker ud af klassen. Desværre får denne følelse af at være forkert ofte næring, fordi der faktisk er mange, som ville ønske de vrede, vilde og voldsomme børn og unge væk.

Når skammen får lov at vokse på daglig basis, vokser oftest også vredens uhensigtsmæssige udtryk. For behovet for at beskytte sig mod at være forkert bliver stadig større, og beskyttelsesstrategien er vreden.