Da jeg sad plantet på stolen på Den Sociale Højskole til uddannelsesstart i 1998, blev jeg spurgt af en underviser, hvad der var min årsag til, at jeg valgte at læse til socialrådgiver.
Jeg kan huske, at jeg oplevede at der blev indikeret, at vi som studerende måtte have en særlig grund, en særlig erfaring med personlige og sociale problemer siden vi valgte den uddannelse.
Jeg må indrømme, at jeg på daværende tidspunkt oplevede valg af uddannelse som en form for udelukkelsesmetode. Jeg vidste at jeg ikke havde udholdenhed og koncentrationsevne til at tage en længerevarende universitetsuddannelse. Iøvrigt var jeg stadig i den fase hvor jeg var på jagt efter min identitet, hvilket kulminerede i en masse fester, alkohol og sjove bekendtskaber.
I løbet af de 3 år på Den Sociale Højskole skulle jeg dog blive klogere. Måske var der en særlig grund og dybere mening med, at jeg skulle være socialrådgiver. Og allerede I min første praktik på onkologisk afdeling på Herlev Hospital, forstod jeg hvor meningsfuldt det var at hjælpe mennesker, der havde behov for min støtte.
Nu er det snart 15 år siden, at jeg blev uddannet socialrådgiver, og det er ikke blevet mindre meningsfuldt. Tværtimod. Jeg har fundet ud af, at jeg lever bedst, ved at være tæt på mennesker. Og den evige sidegevinst ved at være tæt på mennesker, der udvikler sig når de får omsorg og opbakning, er at jeg selv udvikler mig. For hvert menneske jeg møder, jo klogere bliver jeg.
Hvis jeg skal nævne en inspirator der såede de første frø hos mig, må det være Tine Bryld. Som teenager lyttede jeg til Tine Bryld, når hun hver søndag aften rådgav unge mennesker, der ringede til hende i radioprogrammet P1 ”Tværs”.
Tine Bryld døde som 71-årig i 2011. Hun voksede op på Frederiksberg, hvor kommunalbestyrelsen nu har valgt at opkalde en plads efter hende. Så bliver jeg lidt stolt over “min” kommune som jeg nu har boet i siden 1998 da hele socialrådgiver-universet startede.
Seneste kommentarer