SLUK – Om kusten at overleve en digital verden
Siden jeg i 2017 læste bogen SLUK, har jeg nysgerrigt fulgt med i Imran Rashid’s udgivelser. Dengang blev jeg bekymret og fortrøstningsfuld på samme tid. Jeg syntes det skabte håb, at en læge gik ud og appelerede til en øget opmærksomhed på den digitale afhængighed. Og ja, jeg bliver sommetider i tvivl om hvorvidt det er mig der styrer min Iphone, eller om det er omvendt. Dog ved jeg at min mentale køkkenhave, meget nemt vokser til med ukrudt, hvis ikke jeg har nogle strategier til at styre min opmærksomhed med hård hånd.
Bogen SLUK er jo skrevet i en tid vi kan kalde “præ-corona”. Nu hvor vi i over 2 år, har været i en slags digital isolation, synes jeg, at vi bør interessere os endnu mere for, hvilken betydning det har for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online. Vi skal filtrere enorme mængder data gennem hjernen samtidig med at vi som de flokdyr vi er, også dyrker vores fællesskabsfølelse med hjælp fra det digitale univers.
Mærkbarhed
Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyper-digitaliseret tilværelse, har den menneskelige kontakt været reduceret til et absolut minimum. Her har også jeg fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse, der mon venter forude. For mit vedkommende drømmer jeg om en fremtid, hvor jeg har langt mere føling med livet. Et liv med langt mere MÆRKBARHED -og jeg glæder mig derfor meget til at læse bogen og blive inspireret.
Clubhouse som social stimulans
Siden februar 2021 har jeg fået stimuleret en del af mit sociale (omend digitale) behov via app’en Clubhouse. Det er også her, jeg har fornøjelsen af at tale med Imran Rashid om det han kalder “den mentale køkkenhave”. Med en visuel læringsstil som præference, elsker jeg denne metafor. Og jeg må da indrømme, at jeg glæder mig til at tale med Imran, og håber, at han ryster nogle gode haveredskaber ud af ærmet.
Med tro, håb & mærkbarhed
Mia
Seneste kommentarer