Vores børn er sanse-følevæsner og vi skal som voksne stoppe med at fortælle og forklare så meget. Vi skal give vores børn nogle oplevelser, der gør dem sikre, så de har fundamentet for at udvikle den dyrebare følelsesmæssige intelligens og tryghed.
Min egen søn bliver 18 år i maj 2022, og her på falderebet til at han for alvor træder ind i voksenlivet, kan jeg godt kigge tilbage, og se mig selv som nybagt mor, uden al den viden om tilknytning og tryghed, som jeg har idag. Derfor er min mission at give så meget som overhovedet muligt videre til andre forældre, der har masser af år at øve sig i, da de stadig har små sansestærke søde børn.
Det er vigtigt for mig ALTID at indgyde til nysgerrighed og omsorg, når vi som forældre kigger på os selv udefra. Dårlig samvittighed, skyld og skam, kan vi ikke bruge til noget. Vi gør det så godt vi kan, og så længe vi er villige til at lære os selv at kende og afstemme os ift vores børn, så er alt som det skal være.
Nedenfor vil jeg inspirere dig til at se hvordan den neuroaffektive pædagogik kan omsættes i dit forældreskab.
Som de voksne er vi såkaldte “karavaneførere”, der skaber tryghed ved:
- Struktur/rammer
- Rytme
- Forudsigelighed
- Forberedelse
- Markeret spejling
Vi voksne har ansvaret for at afstemme os med barnet. Vi skal kunne mærke barnets følelse, oversætte den i os selv og levere den tilbage i en form, så barnet føler sig set, forstået, beroliget og opmuntret.
En “opskrift” der står på fundamentet af den neuroaffektive pædagogik;
- Vær opmærksom på dine egne sanser. Træk vejret roligt, sørg for, at du har fornemmelse af jordforbindelse. Vær opmærksom på dit kropssprog. Led efter det sted, hvor du kan synkronisere dig med barnets tempo, uden at miste dig selv.
- Vær opmærksom på dine følelser. Mærk hvilke følelser, der er på spil. Se bag adfærden hos barnet og fornem i dig selv et ekko af den følelse, du mærker der er. Tilføj den ro.
- Brug din tænkende hjerne. Sæt ord på det, du kan se og mærke, så du med dine ord også viser, at du forstår, hvad der foregår. F.eks.: Jeg kan se, at det her gør dig rigtig ked af det.”
Vi skal som voksne huske; Vi kan ikke arbejde med den tænkende hjernes kompetencer før de følelsesmæssige, og ikke med de følelsesmæssige kompetencer før de autonome (sanselige).
Seneste kommentarer