Et stigende antal unge skader sig selv typisk ved at skære, brænde eller slå sig selv. De skjuler det, så det kan være svært at opdage. Hvorfor skader den unge sig selv, og hvad kan man gøre som forældre?
I medierne har der de senere år været stigende fokus på selvskadende adfærd blandt unge. Der tales og skrives især meget om unge piger, der skader sig selv. Men en undersøgelse viser, at der ikke er forskel på køn, for lige så mange drenge som piger er selvskadende. Professor Bo Møhl står blandt andre bag denne undersøgelse og er til daglig uddannelsesansvarlig klinisk psykolog ved Psykiatrisk Center København. Her behandler han mange unge med selvskadende adfærd. Bo Møhls undersøgelser viser, at der til trods for ligelig kønsfordeling er forskel på, hvordan og hvor ofte piger og drenge skader sig selv.
– En undersøgelse fra 2012 blandt gymnasieelever viser, at 63 procent af de selvskadende piger skærer sig, mens 63 procent af de selvskadende drenge slår sig selv.* Drengene skader typisk sig selv hyppigere og i længere tid end pigerne. At de skader sig selv i længere tid end pigerne kan skyldes, at et blåt øje eller blå mærker er lettere at bortforklare som resultater af slåskampe mellem drenge, så det ikke så let bliver opdaget. Når pigerne hurtigere holder op med at skade sig selv, kan det hænge sammen med, at sår og ar lettere ses som tegn på selvskade, så det hurtigere bliver opdaget, siger Bo Møhl.
*) Møhl & Skandsen: The Prevalence and Distribution of Self-Harm among Danish High School Students. Personality and Mental Health, 6(2): 147-155.
SVÆRT VED AT HÅNDTERE FØLELSER
Ifølge Bo Møhl skelner man mellem indirekte selvskade – for eksempel stofmisbrug, rygning og alkoholmisbrug – og direkte selvskade, hvor man typisk skærer, brænder eller slår sig selv uden intentioner om at tage sit eget liv.
Selvskade starter som regel i det små og udløses af en følelsesmæssig krise, som når man for eksempel bliver forladt af sin kæreste, forældrene bliver skilt, eller man bliver mobbet. Man opdager, at den fysiske smerte kan aflede ens opmærksomhed fra den psykiske smerte.
Bo Møhl gør dog opmærksom på, at det langt fra er alle unge, der bliver selvskadende, fordi de oplever noget svært i livet. Dem, der skader sig selv, har typisk i forvejen svært ved at håndtere deres følelser og personlige problemer. Når de så har det svært, handler de på den psykiske smerte ved at skade sig selv. Det kan udvikle sig til alvorlig selvskade, og man kan blive afhængig af det.
– Man kan blive fysisk afhængig af at skade sig selv, fordi smerten ved for eksempel at skære sig udløser betaendorfiner, der er kroppens eget morfin. Det bliver derfor en form for selvberoligelse at skade sig selv, siger Bo Møhl.
Selvskadende adfærd kan også sammenlignes med den beroligelse, man får af at drikke alkohol. Når man skærer i sig selv ved ubehagelige følelser, bliver man kortvarigt beroliget. Der kan dog også være andre grunde til at skade sig selv. Nogle oplever, at de føler sig i live og får mere energi af det kick, som betaendorfiner kan give.
ÅRSAGER TIL SELVSKADE
Ofte hænger selvskade sammen med lav selvfølelse og bruges som selvafstraffelse, fordi man skammer sig over at være den, man er. Bo Møhl peger på, at børn i det moderne samfund hele tiden er eksponeret på de sociale medier, hvor de skal præstere og konstant bliver vurderet. At have få venner eller ikke få lige så mange likes på Facebook som de andre kan føre til lav selvfølelse. Skam og utilstrækkelighed ligger meget ofte bag selvskade.
Bo Møhl mener, at mange børn ikke har lært at regulere og håndtere deres følelser.
– Vi lærer at forstå os selv og andre i de første år af vores liv. At forstå sig selv og andre er forudsætningen for at kunne regulere og håndtere sine følelser. Personalet i daginstitutionerne kan lære børn meget om konflikthåndtering og samspil med andre børn, men udvikling af en grundlæggende selvtillid og evne til at forstå sig selv og andre – det man kalder for mentalisering – kræver et tæt samspil mellem mor, far og barn, hvor barnet lærer at se sig selv på samme måde, som forældrene ser det.
– Manglende evne til at håndtere og regulere sine følelser kan føre til mange former for selvskade – man drikker måske for meget alkohol, tager stoffer, sulter sig, spiser for meget, skærer i sig selv, slår sig selv osv. Man bruger sin krop selvdestruktivt, fordi man ikke har lært at håndtere sine følelser og problemer på en mere hensigtsmæssig måde, siger Bo Møhl.
Første skridt er at opdage, at den unge skader sig selv, og forstå at det er et tegn på mistrivsel.
En anden væsentlig årsag til, at flere og flere unge er selvskadende, er vores kultur, der er meget handlingsorienteret. Bo Møhl oplever, at mange unge udsættes for meget modsatrettede og vanskelige krav.
– Vi lever i en præstations- og konkurrencekultur, hvor perfekt er blevet det nye normale. Som ung skal man være den smukkeste/sejeste i klassen, have det rigtige tøj, klare sig godt fagligt og være bedst til sport. Der stilles mange krav til unge, og når de ikke kan honorere dem, overvældes de af skam. Hvis de ikke kan håndtere alle kravene og har lært at forholde sig til deres følelser, kan der opstå et behov for at skade sig selv, siger Bo Møhl.
HVAD KAN MAN GØRE?
Det mest almindelige er, at man skammer sig over at skade sig selv og derfor skjuler det for omverden. Piger går for eksempel i langærmede trøjer for at skjule ar efter skarpe genstande på armene. Det kan derfor være svært for andre at opdage. Mange med selvskadende adfærd er desuden ambivalente i forhold til at søge hjælp.
– De fleste har prøvet at holde op, men har ikke kunnet. En del selvskadere er rædselsslagne ved tanken om at skulle give slip på muligheden for at skade sig selv, for hvad gør man så, når man igen får problemer og ikke kan rumme sine følelser?! Som pårørende er det vigtigt at holde den unge fast i, at behandling hjælper, når man først kender til den selvskadende adfærd. Det er lige så vigtigt at vise den unge, at man anerkender, at det er svært, siger Bo Møhl.
Første skridt er at opdage, at den unge skader sig selv, og forstå at det er et tegn på mistrivsel. Man kan begynde at lægge mærke til, om ens barn trækker sig eller er begyndt at opføre sig anderledes og så tale om, hvordan den unge har det.
Når man har opdaget, at ens barn er selvskadende, er det vigtigt ikke at gå i panik.
– Man skal huske på, at selvom man skader sig selv, er det fordi, man forsøger at gøre det bedste, man kan for at skabe et godt liv – også selv om det ikke er hensigtsmæssigt. Selv om det er svært, er det vigtigt at lade være med at skælde den unge ud. Man kan forsøge at se den selvskadende adfærd som et tegn på, at man er nødt til at hjælpe sit barn med at sætte ord på, hvordan han eller hun har det. Hvis man har et anstrengt forhold, kan man opfordre sit barn til at tale med en veninde, en søster eller en bror eller gå til sin lærer eller læge. Det vigtigste er, at den unge får talt med nogle om sine problemer, siger Bo Møhl.
– Når man har en ung med selvskadende adfærd, skal man huske at have konfliktfri områder, hvor man taler om noget andet, for eksempel kan man gå i biografen sammen eller gå en tur i skoven. Mange forældre bliver paniske og vil hele tiden tale med deres børn om problemerne og kigge dem efter for skæretegn, slag, brændemærker osv. Men det kan gøre ondt værre, for den unge har brug for at blive anerkendt og lyttet til, siger Bo Møhl.
HVORNÅR SKAL MAN SØGE HJÆLP?
Hvis man opdager, at ens barn impulsivt skader sig selv mindre alvorligt ved for eksempel at slå sig selv på benene, fordi det har oplevet noget svært, er det ikke nødvendigt at søge hjælp. Man bør dog søge hjælp, hvis det gentager sig, fordi der er risiko for, at den unge kan blive afhængig af den beroligende effekt, og det eskalerer. Det er dog vigtigt, at man som forældre ikke går i panik, men så vidt muligt forsøger at bevare roen for at kunne hjælpe sit barn bedst muligt.
En vigtig del af behandlingen består i, at den unge lærer sig færdigheder til at kunne håndtere sine problemer, regulere sine følelser og arbejde med vanskelige forhold til andre.
Seneste kommentarer