Samspil udvikler følelsesmæssig intelligens

Samspillet mellem voksne og små børn spiller en afgørende rolle i udviklingen af følelsesmæssig intelligens. Jeg er særligt optaget af den neuroaffektive udviklingspsykologi, som jeg har fordybet mig i på min efteruddannelse hos Susan Hart.

Følelsesmæssig intelligens handler ikke kun om at forstå egne og andres følelser; det handler også om at regulere følelser, danne relationer og navigere i sociale situationer. Ifølge Susan Hart er det tidlige samspil mellem barnet og de voksne i barnets liv centralt for denne udvikling. 

Når vi voksne engagerer os i samspil med små børn, giver vi dem mulighed for at lære om følelser på en tryg og støttende måde. Samspilet og de udviklende mødeøjeblikke hjælper børn med at:

1. Forstå og regulere følelser: Voksne, der reagerer empatisk og følsomt på børns følelsesmæssige udtryk, hjælper dem med at forstå og håndtere deres egne følelser. Når voksne spejler børns følelser og giver dem navne, lærer børnene at genkende og regulere egne følelser.

2. Skabe tryg tilknytning: En positiv, spejlende respons fra voksne fremmer en følelse af sikkerhed og tryghed hos barnet. Dette danner grundlaget for en stærk følelsesmæssig tilknytning, som er essentiel for børns evne til at opbygge sunde relationer senere i livet.

3. Udvikle sociale færdigheder: Gennem samspil lærer børn om sociale normer og forventninger. Voksnes interaktioner med børnene modellerer passende sociale adfærdsmønstre og hjælper dem med at forstå andres perspektiver og følelser.

4. Fremme kognitiv udvikling: Følelsesmæssig intelligens er tæt forbundet med kognitiv udvikling. Når børn får støtte til at håndtere følelser, forbedres deres evne til at koncentrere sig, løse problemer og træffe beslutninger.

Susan Hart fremhæver, at det er gennem dette tidlige samspil, at børn udvikler de fundamentale følelsesmæssige og sociale færdigheder, der vil forme deres fremtidige relationer og trivsel. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne engagerer os aktivt og følsomt i vores børns følelsesmæssige udvikling og er bevidste om vores egne følelsesmæssige tilstande og kropslige signaler. 

De små udviklende mødeøjeblikke af samspil, giver os mulighed for at støtte og styrke børns følelsesmæssige intelligens.

Begrebet "windows of opportunity" refererer til de kritiske perioder i børns udvikling, hvor de er særligt modtagelige for at lære og udvikle bestemte færdigheder, især i relation til følelsesmæssig og kognitiv udvikling. Disse perioder kaldes også "udviklingsvinduet" eller "sensitive perioder."

Her er en forklaring på, hvordan "windows of opportunity" relaterer til børns følelsesmæssige udvikling:

Kritiske perioder for læring:

Børn har bestemte tidspunkter i deres tidlige liv, hvor de er særligt åbne for at lære nye færdigheder. For eksempel, er der perioder, hvor børn er særligt modtagelige for at lære følelsesmæssig regulering, sociale færdigheder og udvikler deres tilknytningsmønstre. Hvis børn får passende støtte og interaktioner i disse perioder, kan det have en varig positiv indvirkning på deres følelsesmæssige udvikling.

Følelsesmæssig regulering:

Der er bestemte udviklingsvinduer, hvor børn er mere modtagelige for at lære at regulere deres følelser. For eksempel, i de tidlige barndomsår, er børn i en særlig periode med mulighed for at udvikle evnen til at forstå og håndtere deres egne følelser. De særlige mødeøjeblikke og samspillet fra forældre og omsorgspersoner kan i disse perioder hjælpe børn med at udvikle effektive følelsesreguleringsfærdigheder.

Tilknytning og Relationer:

De første år af livet er også en tid med "åbne vinduer" for udvikling af trygge tilknytningsmønstre. Positive interaktioner og trygge relationer i denne periode er essentielle for at opbygge en stabil følelsesmæssig base. Dette danner grundlag for fremtidige relationer og evnen til at danne tillidsfulde bånd.

Sociale Færdigheder:

Børn udvikler sociale færdigheder som empati, samarbejde og konfliktløsning i visse perioder. Hvis børn lærer disse færdigheder i de tidlige, særlige perioder, vil det støtte deres evne til at danne sunde relationer og navigere i sociale sammenhænge.

At udnytte disse perioder af "windows of opportunity" effektivt kan have varige positive effekter på børns følelsesmæssige velvære og sociale funktion. Omvendt kan mangel på støtte eller negative oplevelser i disse perioder føre til udfordringer senere i livet.

Forældre og omsorgspersoner spiller en vigtig rolle i at identificere og udnytte disse kritiske perioder ved at tilbyde passende støtte, kærlighed og vejledning. At være opmærksom på perioder og give børn de rette værktøjer og erfaringer kan bidrage til en sund følelsesmæssig udvikling og et solidt fundament for fremtidig trivsel.

De børn der ikke er blevet mødt optimalt, kan senere hen få brug for en særlig intervention for at opleve følelsesmæssig balance.