Hvordan spotter jeg angst hos mit barn?
Kære forældre.
I øjeblikket får jeg mange henvendelser fra Jer, der har børn i alderen 8-12 år. Mange af Jer spørger til, hvilke tegn I skal se efter, hvis I skal vurdere om Jeres barn har symptomer på angst. Derudover leder mange efter hvilken behandlingsform, der er den bedste for Jeres barn.
Nedenfor har jeg skrevet lidt om begge dele.
Det er nemlig helt naturligt at være bekymret for dit barns velbefindende og trivsel. Hvis du er nervøs for, om dit barn måske lider af angst, kan du til en start holde øje med 6 tegn:
-
Ændringer i adfærd: Hvis dit barn bliver meget tilbagetrukket, undgår sociale situationer eller pludselig udviser en ændret adfærd, kan det være et tegn på angst.
-
Fysiske symptomer: Klager dit barn ofte over hovedpine, mavepine eller andre uforklarlige fysiske symptomer? Angst kan nogle gange manifestere sig gennem sådanne fysiske symptomer.
-
Overdreven bekymring: Hvis dit barn viser en overdrevet frygt for skolen, sociale situationer eller præstationer, og denne frygt virker uforholdsmæssig i forhold til situationen, kan det være et tegn på angst.
-
Undgåelse: Er dit barn begyndt at undgå aktiviteter eller steder, som han/hun tidligere havde mod på og godt kunne lide? Angst kan få børn til at undgå situationer, der udløser deres frygt.
-
Søvnbesvær: Har dit barn problemer med at falde i søvn, vågner ofte om natten eller lider af mareridt? Søvnproblemer kan være en indikator på angst.
-
Ændringer i humør: Uventede humørsvingninger, irritabilitet eller en generel følelse af tristhed kan også være tegn på, at dit barn oplever angst.
Ligesom jeg her har skrevet 6 tegn der KAN indikere at dit barn oplever angst og vil kunne profitere af behandling, vil jeg nedenfor skrive nogle af de mest effektive metoder til at dit barn kan genvinden modet, overskuddet, trygheden og glæden igen.
Jeg tilbyder Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), som er en velafprøvet behandlingsmetode, der hjælper børn med at identificere og ændre negative automatiske tankemønstre og adfærd, der bidrager til deres angst. Sammen med barnet arbejder vi med at udvikle bedre mestringstrategier, så barnet oplever at have nogle selvberoligende tanker og strategier til at kunne håndtere angsten og genvinde trygheden og roen.
En del af den kognitive adfærdsterapi handler om Eksponeringsterapi, som indebærer gradvis eksponering for de ting, som barnet frygter, i et kontrolleret miljø og indenfor nærmeste udviklingszone. Formålet er at mindske frygten ved at gentage handlingen og derved langsom og sikkert, give barnet en oplevelse af at kunne meget mere end han/hun havde troet.
Mindfulness og Afslapningsteknikker: Øvelser som mindfulness, dyb vejrtrækning og progressive muskelafslapning kan hjælpe barnet med at lære at kontrollere angst og stress. Disse teknikker kan være særligt nyttige som supplement til anden behandling. Selv bruger jeg mange af de bøger som Gitte Graugaard har udgivet: Velkommen (dansk) - GITTE WINTER GRAUGAARD
Psykoedukation: At lære barnet og deres familie om angst, hvordan det fungerer, og hvordan man håndterer det, kan være en vigtig del af behandlingen. Dette kan hjælpe med at reducere stigma og skabe forståelse. Familiesamtaler kan være nyttige, hvis angsten påvirker familiedynamikken. Det kan hjælpe med at styrke familiens støtte, forståelse og give et fælles sprog for den individuelle og kollektive udvikling i familien.
Medicinsk Behandling: I nogle tilfælde kan medicin være en del af behandlingen, især hvis angsttilstanden er mere invaliderende og barnet ikke profiterer på samtaleterapi alene. SSRI'er (selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere) er en type antidepressiva, der ofte anvendes til behandling af angst hos børn. Medicin bør dog kun overvejes efter grundig vurdering af en specialist, og jeg anbefaler altid at man søger egen læge, hvis man oplever, at ens barn ikke får det bedre af samtaleterapi.
Det er vigtigt at I som forældre, vælger en psykolog eller psykoterapeut som er kvalificeret og som I har tillid til. Sammen kan vi vurdere dit barns specifikke behov og finde ud af om jeg er den rettet for Jeres barn. Effektiv og god samtaleterapi kræver ofte en kombination af tilgange, og tidlig indsats kan gøre en stor forskel for dit barns trivsel.
I mine samtaleforløb benytter jeg mig af den kognitive adfærdsterapi (KAT), mindfulness og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Kærlig hilsen
Mia